Underholdning firmajulefrokost

I denne artikel giver vi dig de bedste bud på underholdningen, der er oplagt at inddrage til julefrokost.

underholdning til firmajulefrokost

Indslag og underholdning til firmajulefrokost

Pakkeleg

En oplagt mulighed for at inkorporere en masse grin og stemning, er ved at lave den klassiske pakkeleg. Pakkelegen går i al sin enkelthed ud på, at alle medarbejdere på forhånd er blevet bedt købe gaver til aftenens aktivitet. Antallet af gaver aftales med arrangøren, så man ikke risikerer, at én medarbejder køber 10 gaver, og en anden medarbejder køber 1 gave. Gavernes prisniveau fastsættes desuden også af arrangøren, da medarbejderne på den måde vil have en idé om, hvor mange de skal gøre ud af det og købe for.

Fase 1:

Alle medarbejderne ligger deres pakker ind på midten af bordet til alles skue.

Pakkelegen kan nu starte og spilles med et bæger samt en terning med tallene fra 1-6 (flere bægre og terninger kan anvendes, hvis selskabet er større).

Helt simpelt gå det i fase 1 ud på at slå en 6’er, som giver anledning til at tage en gave fra midten af bordet. Sådan går bægeret på runde, indtil den sidste pakke er taget. Herefter kan fase 2 begynde.

Fase 2:

En medarbejder indstiller hemmeligt et tilfældigt tidspunkt på dennes telefon/ur, hvor legen stopper. Når medarbejderen har gjort det, fortsætter bægeret og terning, hvor det sluttede i fase 1. Nu må man, hver gang man slår en 6’er, stjæle en gave fra en vilkårlig person! Slår man derimod en 1’er, skal man aflevere én af sine gaver til en vilkårlig person.

På den måde skabes en spændingen, samtidig med at legen virkelig får lov til at udfolde sig.

En idé kan desuden være at købe en stor, tom æske og fylde den med sammenkrøllet avispapir. Nederst i æsken kan man lægge en enkelt pastaskrue, som er gevinsten ved at vinde gaven. Når pakkelegen går i gang, kan den store æske simulere og narre folk til at tro, at der må være noget stort og værdifuldt i æsken.

Book et trylleshow

Slip for al underholdningsplanlægningen ved at booke underholdning udefra. Det giver anledning til mere ro og nærvær selskabet iblandt, da det for mange er en stressfaktor at planlægge og strukturere et underholdende indslag.

En tryllekunstner hitter især til julefrokoster, da selskabet som regel er tændte helt fra start. Tryllekunstneren inddrager sit selskab, hvilket er en stor fordel ved en firmajulefrokost, hvor mange har tendens til at være alkoholpåvirket. Undervejs vil hele/dele af medarbejderne være aktivt deltagende, når genstande skal undersøges, ord skal tænkes på eller en konvolut med hemmeligt indhold skal passes på.

Derudover spænder trylleri bredt – det er en underholdningsform, der henvender sig til alle aldre. Tryllekunstneren vil som oftest præsentere selskabet for et hav af visuelle effekter, hvilket appellerer til både unge som ældre.

Gæt en julesang

I legen ”gæt en julesang” går det ud på, at medarbejderne skal gætte den julesang, der spilles. Sangen kan spilles af de ansatte på specielle instrumenter, som tilfører et yderst underholdende og komisk element til legen.

Sangene er på forhånd skrevet af arrangøren/medarbejderne på stykker af papir. Foruden sangene skal medarbejderne notere et instrument nederst på papirstykket. Instrumentet angiver, at det er det, der skal benyttes til at spille den angivne julesang. Papirerne er foldet sammen og placeret i en skål. Alle instrumenterne placeres ligeledes på gulvet sammen med skålen.

Med fordel kan selskabet opdeles i hold, så konkurrenceelementet bliver en motivation for holdene.

Hvert hold sender på skift en medarbejder op på gulvet, som tager en vilkårlig seddel fra skålen. Sedlen skal hemmeligholdes for alle, da det er den sang, holdet skal gætte. Medarbejderen har nu 1 min. (tiden igangsættes af én fra det modsatte hold) til at spille julesangen ved hjælp af det noterede instrument, som holdet skal gætte. Gætter holdet rigtigt og der er tid i overskud, tages en ny seddel med en julesang og tilhørende instrument.

Når tiden er gået, sender det andet hold en medarbejder op som gør nøjagtigt det samme. Sådan fortsætter holdene på skift, indtil der ikke er flere sedler tilbage i skålen. Det hold, der har flest rigtig gættede julesange er vinderne.

Eksempler på instrumenter kan være:

  • Fløjte
  • Klaver
  • Tamburin
  • Tromme
  • Xylofon
  • Guitar

Find og lej en jukebox

Det er ikke mange, der har råd til at leje et band med live musikspil. I stedet er et fremragende alternativ til dette en jukebox.

En jukebox indeholder som oftest mange hundrede sange i alle genre, som endda kan skiftes imellem ligeså tosset, man har lyst til. Det er altså muligt for medarbejderne selv at lave en afspilningsliste med alle de bedste sange.

Stoledans

Stoledans er en klassisk aktivitet, der altid sætter gang i julefrokosten. Alle placerer en stol på gulvet, evt. i to lange rækker. En medarbejder fjerner sin stol, således der i alt er én person, der ikke kan sidde ned, da antallet af stole nu er en lavere end antallet af medarbejdere.

Et musiknummer sættes på anlægget af en medarbejder, mens medarbejderne i en rundkreds går rundt om alle stolene (alle går i samme retning). På tidspunkter, medarbejderen, der står for musikken, selv bestemmer, stoppes musikken. Når musikken stoppes, skal alle skynde sig at finde en stol at sætte sig på. En medarbejder er ikke hurtig nok og får ikke en stol – denne er nu ude af legen og tager en stol med sig, så der hele tiden er en stol i underskyd. Musikken startes igen, og medarbejderne går igen rundt om stolene.

Så fortsættes legen indtil to medarbejdere og en stol er tilbage – den første, der får pladsen, når musikken stopper, er vinderen af stoledansen!

Lav regler til firmajulefrokosten

Inden medarbejdernes ankomst har arrangøren nedskrevet opgaver til alle, der placeres under medarbejdernes tallerkner. Disse opgaver skal hemmeligholdes og løses efter bedste evne af medarbejderne aftenen igennem.

Opgaverne kan være:

  • Afbryd en kollega mindst 4 gange
  • Tys på en kollega mindst 6 gange
  • Skål med kollegaerne mindst 9 gange
  • Fortæl en joke til mindst 3 medarbejdere

En motivation kan her være at indføre en lille straf, såfremt opgaven ikke løses tilstrækkeligt.