Tip en 13’er

Tip en 13’er – Lav en god Tip en 13’er

Tip en 13’er er én af de mest velkendte lege til ethvert arrangement. Det er en leg, der kan få enhver fest til at stige lidt i gear. Der findes dog mange forskellige versioner af denne leg, men den gængse version foregår dog ved, at man får uddelt en række papirer med spørgsmål på.

Nu går det ud på, at man skal tippe det svar, man tror er det rette. Der er en stor frihed i, hvad disse spørgsmål skal være. Derfor er det op til dig selv, hvordan du vælger at lave spørgsmålene. Der er dog også mange, der vælger at gøre mere ud af deres Tip en 13’er, hvilket de gør i form af at kombinere dem med udfordringer.

Kombiner spørgsmålene med udfordringer

Hvis du ønsker at gøre det endnu sjovere, så er det oplagt at gøre brug af udfordringer, som er kombineret med dine spørgsmål. Hvis du skal lave en Tip en 13’er til en fest, så bør der ikke herske tvivl om, at det vil være markant sjovere, hvis der også er en række udfordringer tilknyttet de spørgsmål, du vælger at bruge.

Det er dog ikke alle, der synes, at det er lige nemt at finde på nogle spørgsmål, der kan bruges til en Tip en 13’er. Hvis det også er noget, du kender til, så kan du herunder finde lidt inspiration til spørgsmål, der kan bruges til en Tip en 13’er.

Gode spørgsmål til Tip en 13’er:

  • Hvem tegner bedst? (to personer skal tegne et billede af det samme objekt, hvorefter publikum skal afgøre, hvem der er bedst)
  • Hvem er den klogeste? (to personer skal dyste ved at svare på en række spørgsmål inden for en bestemt kategori)
  • Hvem piller bedst? (to personer skal dyste om at pille en appelsin på kortest mulig tid)
  • Hvem er smidigst? (to personer skal konkurrere om, hvem der kan komme længst ned i spagat)
  • Hvem er den hurtigste? (to personer skal se, hvem der hurtigst kan spise et lakridssnørebånd, men uden at bruge hænderne)
  • Hvem er bedst til at synge? (to personer får et par høretelefoner, hvori der skal afspilles en sang, de skal synge for publikum, som skal vurdere, hvem der er den bedste til at synge)
  • Hvem er stærkest? (to personer skal lægge arm eller skal se, hvem der kan tages flest armbøjninger)
  • Hvem er hurtigst til at spise? (to personer skal se, hvem der først kan spise tre flødeboller)

Vil I gøre festen perfekt for alle gæsterne? Find den bedste festunderholdning her

Vælg de bedste spørgsmål til begivenheden

Alt efter om der skal afholdes fødselsdag, konfirmation, bryllup eller andet så bør man vælge spørgsmålene til Tip en 13’er efter dette. Herunder vil du kunne finde spørgsmål, der passer specielt til hver given anledning.

Tip en 13’er til konfirmation

Tip en 13er er især et benyttet indslag til konfirmationen – og med god grund! Her får man mulighed for at lave en masse sjove og skøre spørgsmål, der indblander konfirmanden. Man kan passende kalde konkurrencen – Hvem kender konfirmanden bedst?

  • Hvad er konfirmandens yndlingsfag i skolen?
  • Hvad er konfirmandens livret?
  • Hvilken størrelse sko bruger konfirmanden?
  • Hvad hed konfirmandens første kæledyr?
  • Hvad er konfirmandens yndlingsserie på Netflix?

Søger I flere sjove spørgsmål til konfirmationen? Så find de 20 sjoveste i vores STORE guide til Tip en 13’er til konfirmation.

Tip en 13’er til fødselsdag

Om det er en fødselsdag for børn eller voksne så er tip en 13’er altid et hit til denne type begivenhed. Det er altid sjovt at lave personlige spørgsmål, der har noget med fødselaren at gøre.

  • Hvad hed fødselarens første kæledyr?
  • Hvad hed fødselarens første kæreste?
  • Hvad var fødselarens yndlingsfag i skolen?
  • Gik fødselaren på gymnasium?
  • Hvad var fødselarens første fritidsjob?

Det er altid sjovt at lave opgaver, der skal løses af nogle af gæsterne. Her kommer nogle ideer til spørgsmål, der passer bedst til fødselsdagen.

  • Hvem kan tage flest englehop på 20 sekunder
  • Hvem kan holde vejret længst tid
  • Hvem kan lave den længste kæde af
  • Hvem kan finde på det længste ord
  • Hvem kan nævne flest Pokemoner
  • Hvem kan nævne flest bilmærker

Skal fødselsdagen gøres helt uforglemmelig? Find den bedste underholdning til fødselsdagen her.

Tip en 13’er til bryllup

Hvis man laver en tip en 13’er til brylluppet kan det i sandhed få godt gang i festen! Her kan man lave spørgsmål der omhandler brudeparret, således at gæsterne skal vælge enten bruden eller gommen som svaret på spørgsmålet. Dog kan man også sagtens lave spørgsmålene så de fungerer som små sjove opgaver ligesom ved de andre anledninger.

  • Hvem er ældst af bruden eller gommen?
  • Hvem fik højst snit i folkeskolen?
  • Hvem havde matematik som yndlingsfag?
  • Hvem er bedst i et køkken?

Man kan også snildt lade bruden og gommen dyste mod hinanden i små discipliner og nu gælder det altså om at gætte på forhånd, hvem der vinder.

  • Hvem kan hurtigst muligt spise et helt slik snørebånd.
  • Hvem kan spise flest flødeboller på et minut.
  • Hvem kan synge mest af omkvædet til Can you feel the love tonight fra Løvernes konge?
  • Hvem kan nævne flest tegnefilm?
  • Hvem kan hurtigst muligt drikke en dåseøl?

Skal bryllupsfesten gøres ekstra uforglemmelig? Find den bedste underholdning til bryllup her.

Tip en 13’er til julefrokost

Til julefrokosten skal der gerne være masser af sjove indslag og lege. Og derfor passer denne også perfekt ind til netop julefrokosten. Man kan vælge at lægge indslaget næsten hvornår det skal være på dagen eller aftenen, men det fungerer altid godt, da det får alle gæsterne indblandet. Et lille tip kan være at lægge Tip en 13’eren før der er røget alt for mange snaps og får meget juleøl indenbords. Her kan man også sagtens gøre brug af mange af de samme ideer, og det er især sjovt at få nogle af gæsterne til at konkurrere med hinanden hvorefter de andre skal gætte, hvem der vinder.

  • Hvem er bedst til at komme længst ned i en limbo konkurrence?
  • Hvem har de største sko på?
  • Hvem bor længst væk?
  • Hvem kan hurtigst bunde en juleøl?
  • Hvem kan hurtigst spise en dåse med tun?
  • Hvem kan hurtigst tage papiret af 3 toiletruller?
  • Hvem kan hurtigst puste en ballon op så den springer?
  • Hvem kan synge mest af Last Christmas?

Kun fantasien sætter grænsen

Når det kommer til de mange spørgsmål så er det kun fantasien der sætter grænserne for hvad man kan spørge om. Man skal gøre klart før man går i gang med at lave spørgsmålene om det er rene spørgsmål eller om der skal blandes små sjove udfordringer ind. Fx kan man sagtens lave en Tip en 13’er hvor der kun er sjove spørgsmål om fx fødselaren eller konfirmanden. Man hvis det i stedet er til julefrokosten eller brylluppet så kan det også være en god ide at få gæsterne indblandet ved at lave små sjove lege, så man kan gætte på, hvem vinderen bliver.

Forberedelse til Tip en 13’er

Det er selvfølgelig vigtigt at man har lavet alle spørgsmålene på forhånd, det siger sig selv, for det nytter ikke noget at skulle stå en times tid før og så finde på dem allesammen. Derfor skal man begynde i god tid med at finde på spørgsmålene, og dernæst er det vigtigt at man får printet spørgsmålene ud på et stykke papir til hver eneste deltager eller gæst til den kommende fest eller begivenhed. Derfor er det også bedre at printe lidt for mange end lidt for lidt. Alternativt kan man også inddele gæsterne i hold, så hvert hold får et papir. På den måde sparer man også på papiret og gør legen mere miljøvenlig!

 

Find de 10 sjoveste selskabslege her.

Vil I gøre jeres kommende fest eller event til noget helt specielt? Festguru er Danmarks nye portal for festunderholdning og festmusik (og alt andet til fest). Vi har samlet de bedste bands, festmusikere, tryllekunstnere og komikere indenfor alle prisklasser, så I kan finde den perfekte til jeres event. Find den bedste festmusik her, forrygende festunderholdning her, eller måske en tryllekunstner her, der kan give jeres gæster en fantastisk oplevelse. 

tip en 13er skabelon

Del: