Konfirmations tale

konfirmations tale

Konfirmations tale – hvordan skriver man en sjov og kærlig konfirmationstale?

Når foråret nærmer sig, gør årets konfirmationer det også. For mange betyder det blandt andet, at de skal have skrevet en tale til en af de mange unge konfirmander, der kommer i den tid. Det kan være en besværlig proces, for hvad er det i virkeligheden lige man skal have sagt til en konfirmand, hvordan bygger man en tale op, og hvordan kommer man overhovedet i gang med at få lavet sin tale. Alt dette afhænger i høj grad af, hvem man er og hvilket forhold man har til konfirmanden.

Undgå for lange taler

Har man et nært familiært bånd til konfirmanden, kan man sagtens tillade sig at holde en lang tale med masser af personlige henvendelser til konfirmanden. Det omvendte gør sig imidlertid også gældende. Kender du altså ikke konfirmanden så godt, bør du bestræbe dig på at fatte dig i korthed. I det hele taget ender mange festtaler dog ofte med at være for lange. Det kan der være flere grunde til. Først og fremmest kan det være fordi man ikke har øvet nok, eller bare ikke rigtig ved, hvad man skal sige. Så ender det med, at man står og væver i alt for lang tid. Ønsker du at sige noget til en konfirmation, er det derfor vigtigt at du øver dig ordentligt. Ellers spilder du alles og i særdeleshed det unge menneskes tid.

En anden grund til de alt for lange taler er, at man som taleholder ikke er sikker på budskabet. Er man ikke det, så ender talen ofte med at stikke i mange forskellige retninger. Prøv derfor at holde dig til et ret simpelt og konkret budskab, som alt i din tale skal pege henimod, når du skriver den. Du vil opleve, at du har mere end nok at sige alligevel. Men hvad skal hovedbudskabet i sådan en konfirmations tale overhovedet være? Det nemme svar vil selvfølgelig være, at den skal handle om konfirmanden. Alligevel vil man blive overrasket over, hvor mange konfirmations taler ikke engang overholder det simple kriterium. Selvom man er sikker på den ene ting, er der dog stadig mange veje, man kan gå.

Bestem dig for et budskab

Ønsker du at beskrive dit forhold til konfirmanden og takke for det? Vil du gerne fortælle om konfirmandens liv, og hvordan det har gjort dem til den person, de er i dag? Eller vil du måske hellere give dem et stykke livsvisdom med på vejen. Du har alle disse muligheder og mange flere. Igen handler det om at vælge en og så holde fast ved den ene fremgangsmåde. Så sikrer du dig nemlig, at din konfirmations tale kommer til at stå skarpt og godt. Konfirmanden såvel som de andre tilhørere vil vide, hvad de skulle tage med fra din tale. 

Når du har fået afklaret alt dette med dig selv, er det bare med at komme i gang. Jo før du kommer i gang, jo mere kan du nemlig få din tale under huden, så det faktisk virker som om, at den kommer fra hjertet. Mange oplever dog også, at netop det med at starte på talen er noget af det allersværeste. Så længe den kun eksisterer i hovedet, kan den nemlig være så perfekt, som man ønsker sig den. Kommer den først ned på papir, bliver den mål for kritik. Det vil dog alligevel være bedre at starte på den, end at lade den ligge til sidste øjeblik. Kom i gang med din konfirmations tale i dag. Det vil både du og konfirmanden sætte pris på.

Vil I gøre jeres kommende fest eller event til noget helt specielt? Festguru er Danmarks nye portal for festunderholdning og festmusik (og alt andet til fest). Vi har samlet de bedste bands, festmusikere, tryllekunstnere og komikere indenfor alle prisklasser, så I kan finde den perfekte til jeres event. Find den bedste festmusik her, forrygende festunderholdning her, eller måske en tryllekunstner her, der kan give jeres gæster en fantastisk oplevelse. 

Del: