• Gør jeres event perfekt!
  • Find underholdning, Festmusik og meget mere!
  • Nemt og simpelt overblik
Menu

Jernbryllup

Jernbryllup – Hvor mange år er det og svar på andre spørgsmål.

Det er meget få par, der er så heldige, at de får lov til at fejre deres jernbryllup. Det er nemlig den andensidste navngiven bryllupsdag, man kan have. Det betyder, at man skal have været gift i 70 år, før man kan fejre sit jernbryllup. Ifølge Danmarks Statistik var der blot 110 par, der kunne fejre sit jernbryllup i 2018.

Jernbrylluppet er en sjældenhed

Som nævnt, så er der kun meget få par, der når at fejre denne dag. Det er der flere årsager til, men det skyldes primært, at den ene ægtefælle er bortgået, før de når til dette. Dertil er det dog også nødvendigt, at man har giftet sig i en tidlig alder, hvis man skal leve længe nok til at fejre et jernbryllup med sin partner.

Før i tiden var det meget normalt, at man giftede sig i starten af tyverne. Med tiden er det dog noget, der har ændret sig, og i dag er det mindre moderne at blive gift tidligt. Det er der flere grunde til, men der er dog en sammenhæng mellem dette og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i løbet af 1960’erne.

Færre jernbryllupper i fremtiden

Det er også noget, der betyder, at vi i fremtiden kan forvente, at der vil være færre jernbryllupper at fejre. I dag er der mange ægteskaber, der ender i skilsmisse, mens det er blevet mere normalt at vente med at blive gift. Faktisk er der mange, der venter med at gifte sig til de er et godt stykke oppe i trediverne.

Til trods for, at vi i dag bliver ældre end før i tiden, vil det stadig være lidt af en bedrift at kunne fejre et sådant bryllup. For mange er det naturligvis heller ikke noget, man går med en forventning om. Som følge af dette, er der også mere fokus på at fejre og markere bryllupsdage såsom sølv- og guldbryllup.

Hvordan fejrer man et jernbryllup?

Hvis der er tale om et sølv- eller guldbryllup, så er der en række faste traditioner at tage hensyn til. Dette er dog ikke gældende for et jernbryllup. Derfor er der heller ingen regler for, hvordan en sådan dag skal fejres – og om den overhovedet skal fejres. Det er nemlig helt op til bryllupsparret at vurdere dette.

Der er mange, der vælger at fejre dagen, ved at låne lidt fra de andre bryllupsdage. Har man ikke lyst til dette, er der også frie rammer til at skabe sin helt egen måde at fejre dagen på. Først og fremmest bør man dog tage stilling til, hvorvidt man…

  • … ønsker at fejre dagen alene som par
  • … ønsker at fejre dagen med familie og venner
  • … ønsker at fejre dagen med nærmeste familie

Hvis man har et ønske om at fejre dagen, så er der også rig mulighed for at gøre dette på en måde, som man selv har lyst. Derfor skal man ikke føle sig forpligtet til, at det skal være en fest, der minder om en traditionel bryllupsfest. Her er det også vigtigt, at man tager højde for både parret og gæsternes alder og helbred.

Ikke alle par kan fejre dagen lige meget

Når man har været gift i 70 år, så er man oppe i alderen. Derfor er det desværre ikke alle par, der har samme vilkår for at fejre dagen. Det betyder, at det også er en fest, der ofte består af en frokost eller kaffe og kage. Det er meget sjældent, at der holdes en stor fest om aftenen, som ved andre bryllupsfester.

Som tidligere angivet, er det dog helt op til parret. Det er også derfor, at parret har friheden til at sige, at de ikke har lyst eller overskud til at markere deres jernbryllup.

Skriv en kommentar