• Gør jeres event perfekt!
  • Find underholdning, Festmusik og meget mere!
  • Nemt og simpelt overblik
Menu

Guldbryllup

Når man har været gift i 50 år, så kan man fejre guldbryllup. Det er ikke alle par, der er så heldige, at de får lov til at fejre at have været gift i 50 år. De mange år vidner om, at det har været et langt ægteskab, hvor det respektive ægtepar har levet med hinanden i både medgang og modgang.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at 50 års ægteskab og dermed et guldbryllup, er værd at fejre. Der er flere ting, der er blevet en tradition på en sådan dag. Dette er noget, du kan finde viden og inspiration om her på siden. Derfor kan du også finde en lang række gode tips til, hvordan man skal afholde et guldbryllup.

Hvis du er søn eller datter til et guldbrudepar, så er det også muligt at finde information om, hvordan du kan hjælpe dine forældre med at fejre og markere deres 50-årige ægteskab.

Guldbryllup: Det skal du klare før, under og efter

Størstedelen af de par, der kan fejre deres guldbryllup, er i alderen 70 til 85 år. Derfor vil de sandsynligvis også gerne have hjælp til at arrangere en sådan fest. Det kan også være, at de ønsker hjælp til nogle af de praktiske ting. Der kan være mange praktiske ting, der er en nødvendighed på en sådan dag.

Det vil typisk være parrets børn og øvrige familie, der står for at hjælpe til. Der en del ting, der skal klares – både før, under og efter festen. Det inkluderer blandt andet nedenstående:

  • Før: Før festen skal der sørges for gæsteliste, invitationer, leje af lokale, mad, tjenere, musik mv. Det er også før festen, at der skal være styr på borddækning, bordkort, velkomstsang. Dertil skal der også laves en æresport ved parrets hjem. Mange vælger også at spraymale én af parrets sko guld.
  • Under: Under festen er der også ting, der skal klares. Det betyder ikke, at du ikke kan deltage i festen, men du skal fortsat have det overordnede overblik over festen. Her kan du blandt andet skulle hjælpe med sang, taler osv. Sørg desuden også for, at parret kommer ordentligt og sikkert hjem fra festen.
  • Efter: På trods af, at du sikkert gerne vil være fri, så er der også en del ting, der skal være styr på, når festen er slut. Der skal sørges for oprydning, oprydning og oprydning. Du skal dertil også huske at få fjernet æresporten udenfor parrets hjem. Du kan eventuelt også hjælpe med at sende takkekort ud.

Det kan være stort arbejde at skulle hjælpe parret med et guldbryllup, på trods af, at det er dem, der betaler for det hele. Det er en god idé at finde en restaurant, kro el.lign., der kan stå for opdækning, mad, oprydning osv. Pynt, bordkort mv. kan købes i en butik, så det ikke er noget, man selv skal i gang med at lave.

Sådan forløber et guldbryllup

Gæsterne mødes ved æresporten om morgenen. De fleste, der skal fejre deres guldbryllup, er godt oppe i alderen. Derfor skal det hele tages lidt med ro. Omkring kl. 8 eller kl. 9 vækkes brudeparret med sang – ofte synges der blot et par sange. Teksten til disse kan printes ud på papir til de personer, der møder op.

Det er ikke et krav, men det er dog muligt at gøre det hele en tand festligere, hvis man kan et lille orkester, eller blot en guitarist til at akkompagnere sangen. Derved kan man vække guldbrudeparret på festlig manér, men uden at det bliver for meget. Herefter tager man hul på stille og rolig morgen.

Morgenmaden til guldbryllup

Når man er færdig med at synge, så inviteres gæsterne indenfor hos parret. Det kan enten være i det private hjem, men det kan dog også være i et forsamlingshus eller et lejet festlokale. Her vil der blive serveret kaffe og morgen til de fremmødte. Musikerne tilbydes ofte at spise og drikke med ved morgenmaden.

Ét af de vigtige punkter efter morgenmaden, er brudevalsen, hvor parret skal danse et par trin. Det er ikke kun en tradition, der er til tor glæde for brudeparret, men bestemt også gæsterne. Hvis er et ældre par, der ikke har energi til det store, så er det meget normalt, at man afslutter fejringen efter morgenmaden.

Hvordan er det videre forløb?

Det er ikke et krav, men der er dog mange, der vælger at gøre lidt mere ud af dagen, end blot at mødes til en gang kaffe og morgenmad. Fx er det muligt at slutte dagen af med lidt folkedans. Hvis det er noget, man har i sinde at kaste sig ud i, så er det en god idé at udvælge en leder, der kan føre an – man kan evt. hyre én.

Der er flere gode grunde til, at man bør give sig i kast med at danse lidt. Det er dog i høj grad noget, man bør gøre, da det giver en god anledning til at få rystet både unge og gamle sammen på en dag som denne. Det er dog ikke et krav, hvis festen ikke er stor nok, eller hvis det ikke er noget, som gæsterne har lyst til.

Diverse udendørsaktiviteter er også en mulighed

Hvis det ikke virker som om, at dans er det helt rette valg til det givne bryllup, så kan man også vælge at give sig i kast med en række udendørsaktiviteter. Det kræver dog, at der er godt vejr, så man ikke skal sende sine gæster ud i dårligt vejr. I denne sammenhæng er der et væld af både gode og sjove muligheder.

Man kan fx spille petanque eller kroket, men man kan også blot gå en frisk tur. Det afhænger dog i høj grad af både vejr, men også af stemningen blandt gæsterne. En fest som denne kan afholdes på enhver dag, men egner sig dog særligt godt til en lørdag formiddag.

Hvis det skal være en større fest, så kan den også afholdes en fredag eller lørdag aften. Skal der være tale om en sådan fest, så kræver det dog, at brudeparret er friske nok til det. Det er nemlig ikke sikkert.

Skriv en kommentar