• Gør jeres event perfekt!
  • Find underholdning, Festmusik og meget mere!
  • Nemt og simpelt overblik
Menu

Forloverens tale

Forloverens tale til brudeparret – Find ideer og eksempler

Er du så heldig, at du er blevet forlover til et bryllup? Hvis du er det, så kan du ikke blot se frem til en hyggelig fest, men skal også have styr på et par opgaver. Det er blandt andet normal kutyme, at forloveren holder en lille tale. Derfor skal du selvfølgelig også skrive denne tale på forhånd, så du er godt forberedt.

Hvad skal forloverens tale indeholde?

Som sådan er der ikke nogen regler for, hvordan en forlovers tale skal konstrueres. Det er selvfølgelig en tale, der skal handle om brudeparret, og hovedsageligt om gommen. I og med, at forloveren typisk er en person, der har kendt gommen i lang tid, er det helt normalt, at han fortæller et par sjove anekdoter.

Typisk er der tale om sjove anekdoter, der stammer fra gommens tid som ungkarl. Som det også er gældende for mange andre taler ved et bryllup, er det altid et plus, at det er en tale, der krydres med humor. Det er op til forloveren at bedømme gæsterne ved bryllupsfesten, så han kan vurdere, hvor langt han kan gå.

Det er helt normalt, at forloveren i sin tale driller gommen lidt. Det vil dog sjældent være en succes at udstille ham foran den store forsamling af gæster.

Det er en emotionel og følelsestung tale

En stor del af de taler, der afholdes ved et bryllup, er taler, der lægger op til store følelser og taksigelser. Det er bl.a. noget, der gør sig gældende for talen fra gommen, bruden og brudeparrets forældre. Forloverens tale kan derimod ses om et mere let og humoristisk indslag, der er en del af den traditionelle talerække.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er i orden for forloveren at gå efter at få en lille tåre frem hos gæsterne. Det vigtigste for en forlover, når han holder sin tale er, at han underholder både gæsterne og brudeparret. Det er derfor, at der er mange, der vælger at fortælle lidt anekdoter fra ungkarletiden.

Gode råd til talen

Har du svært ved at skrive en sådan tale, følger der herunder en række gode råd, der kan bruges. Da det ikke er alle, der blot kan improvisere på stedet, er det en god idé at være velforberedt hjemmefra.

  • Forbered dig på din tale i god tid. Det giver dig god tid til at finde på materiale til talen. Det gør dig også mindre nervøs for talen, hvis du er velforberedt. Du bør tænke nøje og længe over, hvilket små anekdoter, du vil have med i talen.
  • Skriv alt ned, selvom det kan lyde dumt. Du kan altid omformulere, slette og tilføje, når du har skabt et solidt fundament at gå ud fra.
  • Der er ikke meget, der er vigtigere, end at du øver dig en masse. Jo mere, du øver dig, jo mere vil du også føle, at du faktisk har godt styr på din tale. Og jo mere du har styr på din tale, des mere ægte og ubesværet vil du være i stand til at præsentere den.

Få lidt inspiration fra en ægte tale fra forloveren her:

Skriv en kommentar