Bryllupstale

bryllupstale

Bryllupstale – Sådan holder du en god tale til brylluppet

Når du skal holde tale til et bryllup, er der mange ting, der skal være i fokus. Først og fremmest er det dog vigtigt at understrege, at der selvfølgelig er stor forskel på, om man skal holde en tale som forlover, brudgom eller brudens far.

Uanset hvad din relation er til brylluppet, er det dog vigtigt at huske, at en bryllupstale på én gang skal have både seriøst indhold og være morsom. Samtidig er det også vigtigt, at man tager forbehold for de forskellige traditioner.

Sådan kan du opbygge en bryllupstale

En tale kan være opbygget på flere måder, men det er vigtigt, at den er bygget fornuftigt op. Er den ikke det, kan den hurtigt komme til at virke rodet og uforberedt.

Det kan du dog undgå, hvis blot du skriver din tale efter en bestemt struktur. Hertil er det også værd at nævne, at en sådan struktur kan hjælpe med at sikre, at din tale ikke bliver for lang. Når du skal holde tale til et bryllup, bør du holde dig til at tale i 8-10 minutter.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal strukturere din tale, kan du med fordel gøre brug af denne opbygning:

  1. Til en start skal du introducere dig selv og åbne op med en lille morsomhed.
  2. Dernæst skal du fortælle om, hvor, hvornår og hvordan du mødte hovedpersonen. Er det en sjov historie, må det gerne få lidt ekstra fokus.
  3. Fortæl lidt om, hvordan du oplevede hovedpersonen, da du mødte ham eller hende for første gang
  4. Bryd gerne talen med en lille vittighed, der har relation til den nævnte karaktertræk ved personen
  5. Dette kan du passende følge op med at fortælle om nogle morsomme eller interessante oplevelser, du har haft sammen med hovedpersonen.
  6. Slut dernæst morsomhederne af med en vittig- eller morsomhed med relation til en af disse begivenheder.
  7. Nu er det tid til at skifte fokus til bipersonen. Her skal du komme ind på, hvordan du oplevede ham eller hende, og hvilke ting, du godt kan lide.
  8. Til sidst skal du runde din tale af, hvor du selvfølgelig ønsker parret tillykke og fortæller dem, at du ønsker dem det bedste i fremtiden.

Skriv den ikke for hurtigt

Det er vigtigt, at du giver dig god tid til at skrive din tale. Hvis du skriver den for hurtigt, ender du blot med at skrive alt ind, hvad der falder dig ind. Det er dog vigtigt, at du ikke gør det, for der er nemlig kun få minutter til rådighed, når du holder din tale.

Tag dig derimod god tid til at finpudse din tale, så du er sikker på, at du ikke bruger for meget tid. Omvendt skal du heller ikke bruge for lang tid på den. Det er nemlig vigtigt, at det stråler, at det er en tale, der er personlig og kommer direkte fra hjertet.

Øv din tale – og tag kun stikord med

Du skal naturligvis også sørge for at øve din tale. En tale kan være rigtig godt skrevet, men hvis du ikke sørger for at holde talen ordentligt, kan det faktisk ende med at ødelægge det hele. Sørg derfor for, at du finder tid til at få øvet din tale grundigt.

Det er i øvrigt en god idé, at du kun tager stikord med til selve brylluppet. Hvis du har hele talen med, kan det hurtigt ende med at læse op direkte fra papiret. Det undgår du ved at have stikord med, som kan hjælpe dig med at huske på, hvad du skal tale om.

Vil I gøre jeres kommende fest eller event til noget helt specielt? Festguru er Danmarks nye portal for festunderholdning og festmusik (og alt andet til fest). Vi har samlet de bedste bands, festmusikere, tryllekunstnere og komikere indenfor alle prisklasser, så I kan finde den perfekte til jeres event. Find den bedste festmusik her, forrygende festunderholdning her, eller måske en tryllekunstner her, der kan give jeres gæster en fantastisk oplevelse. 

tale til brylluppet

Del: