• Gør jeres event perfekt!
  • Find underholdning, Festmusik og meget mere!
  • Nemt og simpelt overblik
Menu

Brudens fars tale

Brudens fars tale – ideer og eksempel

Brudens fars tale kan give mange fædre sved på panden. Det er nemlig ikke en hel nem opgave at skulle holde en tale til sin datter. Det skyldes ikke kun, at den kan være svær at skrive, men også at følelserne ofte sidder helt uden på tøjet på en sådan dag.

I denne artikel finder du heldigvis en række gode råd, der kan bruges, når du skal skrive din tale. Et af de råd, der især er værd at bide mærke i er, at det er vigtigt, at du kommer godt fra start. Når du skal skrive din tale, er det derfor en god idé at sætte god tid af til at få skrive en god start på din tale, så du lægger godt ud.

Start med en formel velkomst

Før du starter din tale, er det en god idé at introducere dig selv. Det er ikke sikkert, at alle i selskabet ved, at du er brudens far. Herefter er det kutyme, at du laver en officiel velkomst og takker for, at gæsterne deltager ved din datter og svigersøns bryllup. Det anbefales at få fletter brudens mor og gommens forældre ind i det.

Talen skal være en hyldest til din datter

Det er din datters bryllupsdag. Det er en dag, som mange kvinder har fantaseret om, siden de var helt små. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad din tale byder på. At skulle holde denne tale, er en enestående chance for at sige alle de ting, du ikke får sagt i hverdagen – så du bør bestemt ikke holde dig tilbage.

Der er mange ting, der er værd at komme ind på i din tale. Det anbefales dog, at du bruger en del af din tale til at fortælle hende, at du er stolt af den kvinde, hun er blevet. Gør også meget gerne brug af søde anekdoter, der kan beskrive, hvordan hun har udviklet sig som kvinde.

Omvendt er der også områder, som du blot skal holde dig fra. Du bør bl.a. droppe at tale om ekskærester og bleskift. Det er en fest, der skal handle om kærlighed, og det skal din tale også afspejle. Målet med talen, er at skabe et mindeværdigt og rørende øjeblik, som både du og din datter kan værdsætte.

Byd svigersøn velkommen til familien

Det er også en del af kutymen, at du skal byde din svigersøn formelt velkommen ind i jeres familie. Det er en fast del af brudens fars tale til ethvert bryllup. Det kan godt være, at det virker en smule kunstigt, hvis du har kendt ham i mange år. Det ændrer dog ikke på, at det er en del af etikken, at det er med i din tale.

Dertil er det også en rigtig god lejlighed til at få sagt, at du sætter stor pris på, at han er blevet en del af din datters og jeres families liv. Du bør også tage dig tid til at rose ham for de områder, hvor han har fået din datter til at vokse.

Du kan se en ægte tale fra brudens far her:

Skriv en kommentar