• Gør jeres event perfekt!
  • Find underholdning, Festmusik og meget mere!
  • Nemt og simpelt overblik
Menu

Atombryllup

Atombryllup – Find spørgsmålene til atombryllup her.

Et ægtepar kan fejre atombryllup, når de har været gift i 75 år. Det er der ikke mange ægtepar, der når at få æren af. Derfor er et også kun ganske få atombryllupsfester, der bliver afholdt. Et atombryllup er dertil også kendt som et kronjuvelbryllup, som blot er et andet navn for den samme bryllupsdag.

Faktisk er der kun mellem 50 og 100 danske ægtepar om året, der får æren af at fejre, at de har været gift i hele 75 år. Det er der flere grunde til, men det skyldes dog især, at man enten skal gifte sig tidligt eller leve i mange år, hvis det skal blive en realitet, at man skal fejre sit atombryllup.

En stor del af de par, der kan fejre denne særlige dag, har fundet hinanden meget tidligt i livet. I nogle tilfælde er de tilmed blevet gift før de er fyldt 20 år.

Traditioner ved et atombryllup

Det er ikke alle bryllupsdage, der bliver fejret i lige stor stil. Det er noget, de fleste er klar over. Der er nemlig en række store bryllupsdage, der bliver markeret mere end de andre. Det er selvfølgelig hhv. kobber-, sølv- og guldbryllup, der er tale om. Det er nemlig de tre største bryllupsdage, som de fleste også fejrer.

I og med, at det er de største bryllupsdage, så er det også primært disse bryllupsdage, der er traditioner ved. Det er dog ikke noget, der gør sig gældende, når man skal fejre et atombryllup – eller et kronjuvelbryllup, som det også kaldes. Det skyldes selvfølgelig, at det er de færreste, der når at fejre så speciel en dag.

Dog er der mange, der vælger at låne lidt fra nogle af de andre bryllupsdage. Det gør de, da det er en speciel dag, der fortjener at blive markeret. Som det også tidligere er blevet nævnt, så er det meget få, der får lov til at fejre denne dag. Som følge af dette, så er det bestemt også en dag, der er værd at fejre efter bedste evne.

Der er frie rammer i forhold til fejringen

Det er op til det enkelte par at vurdere, hvordan de vælger at fejre dagen. Det er også op til parret at vurdere, om de overhovedet har lyst til at fejre dagen. Det er nemlig ikke alle, der har det. Det kan der være flere gode grunde til, men i de fleste tilfælde handler det selvfølgelig om, at brudeparret er godt oppe i alderen.

På grund af alderen kan det være svært for nogle par at holde en stor fest for venner og familie. Det betyder, at der også er par, der vælger at droppe festen. I og med, at det er en flot bedrift, at man har været gift med sit livs udkårne i 75 år, så er det dog en dag, der fortjener at blive fejret, så godt det nu engang er muligt.

Det er ikke noget, man skal føle sig presset til, hvis man kan mærke, at man ikke kan holde til det. Derfor skal man som nær familie e.l. heller ikke arrangere en fest for et par, der faktisk ikke har lyst til det. Mange vælger dog at holde en lille komsammen for den nærmeste familie, hvor det fejres med lidt kaffe og kage.

Det behøver derfor ikke at være en stor fest, men blot de nærmeste, der kigger forbi, for at fejre den særlige begivenhed. Såfremt dette er et ønske, så er det en god idé, at der er lidt hjælp fra familien ift. mad, kage mv. Det gør nemlig hele situationen en kende mere overskueligt for det ældre bryllupspar.

Der er ikke tradition om en æresport

Som der er givet udtryk for tidligere, så er der et hav af traditioner ved både kobber-, sølv og guldbryllupper. Det er dog ikke noget, der gør sig gældende for et atombryllup. Der er så få par, der kan fejre en sådan dag, at det er svært at lave traditioner. Derfor er der mange, der vælger at låne lidt fra nogle af de andre dage.

Fx er det ikke en tradition, at der skal være en æresport. Det er dog ikke noget, der ændrer på, at der er en del, der vælger at gøre det alligevel. Det er ofte familie og nære venner, der står for at sætte en æresport op hvorfor det ikke er til besvær for parret. Her skal man blot huske at hjælpe med at få den pillet ned igen.

Når alt kommer til alt, så er der dog ikke nogen faste regler for, hvordan man skal fejre et atombryllup. Det er helt op til parret selv. I de fleste tilfælde er det dog ikke noget, der bliver gjort det store ud af, som følge af parrets alder. Der er nemlig ikke mange par i denne alder, der har energi til en stor fest.

Du kan finde alle bryllupsdage her.

Skriv en kommentar